Busture
2010
 01/08: Silkeborg via bil
 13/06: Brabrand
2006
 14/05: Køge
 30/04: Amager
 17/04: Valby
2005
 18/06: Aarhus
 05/06: Odense
 24/04: Kalundborg
 10/04: Holbæk
2001
 04/11: Viborg
 24/10: Næstved
 19/08: Ikast
 06/08: Silkeborg via tog
 22/07: Vejle
 13/06: Aalborg
 13/05: Ikast via bil
 29/04: Viborg
 01/04: Odense
 11/03: Haderslev
2000
 19/11: Silkeborg
 22/10: Aarhus
 01/10: Silkeborg
 17/09: Haderslev
 06/09: Aarhus
 06/08: Parken
 23/07: Ikast
 25/05: Parken
 14/05: Odense
 07/05: Herfølge
 30/04: Vejle
 20/04: Aarhus
 09/04: Aalborg
14-05-2006: Blue Vikings bustur til Køge
Efter en på alle måder kedelig uge for LB Galleriet, var det søndag tid til en Blue Vikings udebanetur, der blev indledt med brunch i klubhuset, hvilket var et meget hyggeligt arrangement.

Det står hen i det uvisse, hvad fremtiden bringer for LB Galleriet efter den uanstændige og respektløse behandling, jeg blev udsat for i onsdags. Der har efterfølgende været forsøg på at prøve at finde en løsning, men en løsning - hvis den overhovedet kommer - ligger ikke lige om hjørnet. Denne mindre serie billeder fra Køge-turen bliver derfor den sidste i denne omgang.

Dybt desillusioneret og uden den store motivation valgte undertegnede ikke at tage billeder fra selve kampen - men i stedet koncentrere indsatsen om de mange Lyngby-tilhængerne på tribunen. Desværre skulle det blive så som så med jubelscener.

Lyngby kom bagud allerede efter få minutter, og så var stilen ligesom lagt. Det så bedre ud efter 20 minutter, hvor Morten Nordstrand endnu engang kom på måltavlen. Lyngby fik en kort opblomstring omkring udligningen - eller rettere sagt - ultrakort...

Køge fik fem minutter efter udligningen tilkendt et straffespark, som der blev scoret på. Kort efter var den gal igen nede hos Drexel, og det blev 3-1 til Køge. Nu var der jo stadig en time tilbage af kampen, og Lyngby har jo ellers på det seneste været god til at redde point hjem, så helt håbløst var det vel ikke?

Desværre udeblev det afgørende pres i anden halvleg, og Køge kunne uden problemer køre sejren hjem. Folk var meget skuffede, og Lyngby mistede med dagens resultater anden pladsen i 1. division og røg ned på 4. pladsen.

Til sidst skal der rettes en særlig tak til alle de flinke mennesker, der har givet mig moralsk og opmuntrende støtte siden den famøse hændelse i onsdags.

Klik på billederne for at se en udgave i højere opløsning (åbnes i et nyt vindue). Hele serien af billeder fra dagens begivenhed kan findes i høj opløsning i 'Download'-sektionen.

SJ