Diverse
2002
 Artikel om sæsonen 2001/2002
2001
 TIFO billeder fra 1999-2001
 Udvalgte cheerleader billeder
 Billeder af klubbens maskotter
 23/10: BV orienteringsmøde
 29/08: Demonstration #2
 20/08: Møde med Terkelsen
 14/08: Demonstration #1
 12/08: Åbning af Valhalla
 12/08: LFC Cheerleaders
 09/07: Små Blå Ligaen 2001
 Artikel om sæsonen 2000/2001
 02/05: Stjernetræf i klubhuset
 01/05: U/18 landskamp
 21/03: Vikinge-træf
 14/02: BV's Generalforsamling
 19/01: Bohinen præsenteres
 07/01: LFC's cheerleaders
2000
 Billeder af klubbens maskotter
 02/09: BV hvervekampagne
 Artikel om sæsonen 1999/2000
 26/05: PH udgiver en bog
 04/03: SFF Inde-DM 2000
 28/02: Grahn & Bradley
 06/01: Fotos af spillerne
1999
 Artikel om turen til Moskva
 Artikel om FanCup99
 Artikel om sæsonen 1998/1999
Glimt fra sæsonen 1998/1999
Af Svend Jakobsen

Endnu en sæson er slut, og det er tid til at gøre regnskabet op. I det følgende vil nogle af de vigtigste begivenheder blive taget op.

I sommerpausen var Claus Jensen blevet solgt til Bolton for ca. 18 mil. Kr., og selv om LFC's tidligere direktør Flemming Østergaard skulle have en vis andel af dette beløb, var den økonomiske situation nu bedre end længe set. Der var også langt om længe truffet aftale med Lyngby-Tårbæk Kommune om bygning af en ny tribune indeholdende overdækkede ståpladser og en sponsor lounge. Yderligere var den nye træner, Poul Hansen, tiltrådt.

Traditionen tro blev sæsonen indledt med en optaktsfest på Kings Hat, hvor flere af spillerne, Poul Hansen og René Dùpont mødte op. Sidstnævnte holdt en medrivende tale om alle de positive ting, der var sket og ikke mindst skulle til at ske. Eksempelvis var der netop blevet skrevet kontrakt med Martin Johansen, som tidligere havde været en bærende kraft i B1903 og senere FCK.

Det skulle desværre vise sig, at de første kampe ikke kunne leve op til de store forventninger, man med rette kunne have. Status efter de tre første kampe var ét point og en målscore på 0-4! Ingen mål scoret var naturligvis ikke tilfredsstillende, og aviserne var allerede begyndt at skrive om krise…

Fjerde kamp var et møde med Brøndby IF ude, hvilket på forhånd tegnede til endnu et nederlag. Kendere af LFCs hold vil dog vide, at spillerne har en forbløffende evne til at bide tænderne sammen, når modgangen er størst. Desuden havde BIFs spillere nok dels undervurderet opgaven dels tankerne henne på nogle vigtige europæiske kampe. LFC trak sig sejrrigt ud af kampen med resultatet 3-2. Det var uden tvivl en af de vigtigste sejre i denne sæson, og samtidigt det helt rigtige tidspunkt at få vendt skuden. Endvidere var Martin Johansen endelig kommet i gang med sit underholdende spil, der lynhurtigt kom til at give ham kælenavnet "Tryllerik".

Siden fulgte et par uafgjorte resultater hjemme mod Herfølge og AaB. Til sidstnævnte kamp kunne endnu en ny spiller præsenteres, nemlig Aarhus Fremads tidligere topscorer, Søren Hermansen. Han havde i sommerpausen forsøgt at spille sig til en kontrakt i England - helt uforståeligt uden held. Lyngby FC's ledelse havde, i skarp konkurrence med andre danske klubber, sikret sig en underskrift fra denne enestående angriber. Succesen lod ikke vente på sig længe, da han i sin første kamp scorede et regulært mål og tvang en AaB'er til at score selvmål. Det er ikke uden grund, Hermansen ofte kaldes "Hitman".

I takt med resultaterne på banen kravlede LFC støt opad i tabellen, og den foreløbig bedste placering blev en femte plads efter udebane sejr i Vejle. Siden gik det igen lidt ned ad bakke efter nederlag hjemme til Viborg og FCK ude. Specielt FCK-kampen blev lidt af en traumatisk oplevelse. FCK er givetvis det hold, vi helst vil slå, men slukørede måtte vi forlade Parken med et 5-1 nederlag i bagagen efter at have ført 1-0.

Holdet viste igen stor styrke ved ugen efter at besejre AB 3-2 hjemme i silende regnvejr, samme dag som det første spadestik var blevet taget til den nye tribune. Det blev til gengæld også en af de sidste succes oplevelser det efterår. Flere kampe måtte aflyses på grund af dårlige baneforhold, og sidste kamp ude mod Brøndby blev en ren ydmygelse med en 6-0 lussing til følge. Samme aften var der, trods nederlaget, en vellykket afslutningsfest på Kings Hat, hvor flere af spillerne mødte op og sagde et par ord. Det tjente dem bestemt til stor ære!

I den sidste periode af efteråret blev et par nye spillere introduceret, nemlig fra Ikast: Lars Larsen og fra Køge: Ulrich Vinzents. Lars Larsen har desværre været skadet i flere perioder og har endnu ikke haft mulighed for at vise sit sande værd. I skrivende stund tegner det til, at han er klar igen i begyndelsen af år 2000. Ulrich Vinzents har til gengæld fået stor succes som forsvarsspiller og har været fast mand på holdet, siden han kom til klubben.

Efter den sidste kamp i efteråret valgte vores målmand, Bo Andersen, at fortsætte karrieren i Bristol City under den tidligere Lyngby træner Benny Lennartsson. Heldigvis blev der i Sverige fundet en rutineret og kompetent erstatning i form af Per Fahlström, som i løbet af ganske kort tid blev særdeles populær og valgt til forårets spiller. Medvirkende til hans succes har givetvis også været en større stabilitet omkring de øvrige bageste folk, bestående af Lennart Lynge Larsen (sidst i sæsonen midlertidigt erstattet af Ayeni Bosun), Morten Petersen, Martin Birn og Ulrich Vinzents.

I det tidlige forår begyndte der at cirkulere rygter om et nært forestående salg af midtbane/angrebs esset Carsten Fredgaard. Han havde ikke lagt skjul på et ønske om at komme til udlandet, og det var ved at være tid for klubben at få ham solgt, hvis man skulle få et ordentligt beløb for ham. I sidste ende blev det den kommende Premier League klub, Sunderland, der fik hans eftertragtede underskrift. Heldigvis blev aftalen udformet således, at han kunne spille sæsonen færdig i Lyngby.

Inden den første kamp i foråret var der optaktsfest på Kings Hat, og denne gang fik vi fornøjelsen af at hilse på de nye spillere, der var kommet til i det sidste halve år. Martin Johansen fik fortjent overrakt en pokal som "Efterårets spiller".

Det skulle snart komme til at vise sig, at spillerne havde arbejdet seriøst i vinterpausen. Fra en beskeden position i bunden af rækken, dog point-mæssigt i behagelig afstand fra nedrykning, skulle vores spillere arbejde sig op mod fjerde pladsen og klar til UEFA-Cup kampe.

Fra efteråret var der et hængeparti med to hjemme kampe mod AaB, hvoraf den ene var en pokal kamp. Efter et mislykket forsøg på afvikling af den første kamp, som endte i ren snebold og aflysning, blev kampene spillet i et meget presset program med kampe både søndag og onsdag. Ærgerligt nok måtte vi se AaB trække sig sejrrigt ud af pokal-kampen efter straffesparks konkurrence, men nu var der i det mindste kun liga kampene at koncentrere sig om.

En kamp i begyndelsen af foråret, der bare skulle vindes, var kampen mod bundholdet B93. Det lykkedes som bekendt også, men det kom til at holde meget hårdt. Først 4 minutter ind i dommerens overtid lykkedes det Ronny B. Petersen at score det forløsende mål. Det er forskellen mellem at få ét eller tre point i den type kampe, der senere kan blive meget afgørende for, hvor et hold ender i slutstillingen.

Som kampene formede sig gennem foråret blev det hurtigt klart, at tabellen knækkede over to steder. B93 og Aarhus Fremad på nedryknings pladser, en stor midtergruppe med meget få point imellem og endelig AaB, Brøndby og AB på de tre første pladser med god luft ned til midtergruppen.

Det blev til adskillige minderige kampe for LFC. Specielt bør hjemmekampen mod FCK fremhæves. Efter to nederlag i Parken lykkedes det endelig hjemme at hive en klar 3-1 sejr hjem efter at have været bagud 0-1. Til denne kamp måtte LFC stille med et noget reserve spækket hold, der alligevel viste vilje og dygtighed ud over alle grænser. Måske et fingerpeg om, at truppen var ved at blive bredere, end den tidligere havde været.

Efter 31. spillerunde og en 2-0 sejr hjemme over Vejle var 4. pladsen i hus, idet forfølger holdene ikke længere ville kunne nå op. For at sikre deltagelse i UEFA-Cup'en, var det nu kun et krav, at AB ikke sluttede foran Brøndby i tabellen. Oven i købet var der en teoretisk mulighed for at hente AB og dermed få bronze medaljer.

Medaljer skulle det ikke blive til i år på trods af en fantastisk kamp i Ålborg, hvor AaB'erne i de sidste minutter af kampen desværre fik udlignet til 3-3. Da AB i samme runde fik 3 point, var bronzen væk.

Den sidste kamp hjemme, hvor Brøndby IF kom på besøg, blev meget omtalt i medierne på grund af reglerne om UEFA-Cup deltagelse. LFC tabte stort til BIF, men alt i alt kan det konkluderes, at Lyngby FC blev forårets hold.