Diverse
2002
 Artikel om sæsonen 2001/2002
2001
 TIFO billeder fra 1999-2001
 Udvalgte cheerleader billeder
 Billeder af klubbens maskotter
 23/10: BV orienteringsmøde
 29/08: Demonstration #2
 20/08: Møde med Terkelsen
 14/08: Demonstration #1
 12/08: Åbning af Valhalla
 12/08: LFC Cheerleaders
 09/07: Små Blå Ligaen 2001
 Artikel om sæsonen 2000/2001
 02/05: Stjernetræf i klubhuset
 01/05: U/18 landskamp
 21/03: Vikinge-træf
 14/02: BV's Generalforsamling
 19/01: Bohinen præsenteres
 07/01: LFC's cheerleaders
2000
 Billeder af klubbens maskotter
 02/09: BV hvervekampagne
 Artikel om sæsonen 1999/2000
 26/05: PH udgiver en bog
 04/03: SFF Inde-DM 2000
 28/02: Grahn & Bradley
 06/01: Fotos af spillerne
1999
 Artikel om turen til Moskva
 Artikel om FanCup99
 Artikel om sæsonen 1998/1999
Sæsonen 2000/2001 på godt og ondt
Af Svend Jakobsen

Endnu en sæson er slut, og det er tid til at gøre status. Forrige sæson endte med en skuffende 7. plads, hvor meget blev sat til i et skuffende forår. Desværre skulle sæsonen 2000/2001 forløbe på nogenlunde samme måde. Vi lå lunt i svinget omkring vinterpausen og sluttede på en 9. plads efter en forårssæson, der kun bød på to sejre - heraf ingen i Lyngby...

I sommerpausen havde Søren Hermansen forladt LFC til fordel for en (mislykket) karriere i Belgien. Endvidere blev en anden af angriberne, Mads Junker, udlejet til Fremad Amager, da han af studiemæssige årsager ikke kunne passe træningen i Lyngby. Bortset fra disse to spillere var truppen intakt i forhold til den foregående sæson.

Da en 7. plads ikke giver adgang til noget som helst europæisk fodbold, havde vi ikke nogen spændende kampe at se frem til her - men kunne udelukkende koncentrere os om den hjemlige liga. Desværre! - for man tænker med længsel tilbage på turen til Moskva i 1999. Hvornår skal vi mon igen til udlandet for at se LFC spille?

Som optakt til sæsonen blev der spillet træningskampe mod AB (2-2), Farum (3-2 sejr), Bolton (6-0 sejr) og B93 (2-2). Kampen mod Bolton blev spillet på Lyngby Stadion og udartede sig som resultatet antyder til lidt af en festforestilling. Retfærdigvis skal det nævnes, at Bolton havde en del spillere på prøve til kampen.

Første kamp i Superligaen gjaldt oprykkerne FC Midtjylland på udebane, og det blev lidt af en katastrofe i form af en 4-0 lussing. Det blev en meget lang bustur hjem fra det midtjyske for tilhængerne, hvor det ikke just var de pæneste gloser, der blev brugt om spillerne.

Heldigvis kom LFC godt igen og vandt de to næste kampe mod de regerende mestre fra Herfølge (3-1) og FCK (2-1) i Parken. Vi var for alvor på rette vej igen. Efter en tabt kamp mod OB hjemme (0-2) og en 2-1 sejr hjemme over AaB skulle vi møde AB i Gladsaxe. Vinderen af den kamp ville ryge direkte op på 1. pladsen i ligaen. Selv om vi blev presset i bund i store dele af kampen, lykkedes det at vinde 1-0 på et frisparksmål af Lars Larsen.

Det var skønt at være placeret på førstepladsen - den måneds tid det varede...

Vi kom ned på jorden igen, da LFC trådte ind i Pokalturneringen. Modstanderen hed B93 på Østerbro Stadion, og det blev en regnfuld nedtur af de større. Vi tabte 1-4 og var til grin i hele Danmark. Ganske vist hørte B93 på det tidspunkt til i den øvre ende af 1. Division, men det er altid uacceptabelt at tabe til en modstander i en lavere række, når det er en vigtig kamp.

Ude af Pokalen kunne man koncentrere sig om ligaen, hvor vi tabte 0-3 i Silkeborg søndagen efter...

- Så er det heldigvis sådan, at vi ofte skal møde enten FCK eller Brøndby, når krisen begynder at banke på. Det blev til en herlig 3-0 sejr over Brøndby hjemme. Ugen efter skulle vi for anden gang i sæsonen til Aarhus. Det burde have været en overkommelig opgave, da den første kamp i Aarhus blev vundet 3-1. Det blev det ikke. Lyngbys ustabilitet blev endnu engang udstillet via et 2-5 nederlag.

Efter en ny sejr over de falmende mestre fra Herfølge på 3-2 ude blev det tid til turbulens i vores klub. Lyngby FC havde i 1999 involveret sig økonomiske i Virum/Sorgenfri Håndbold klub. Idéen kunne have været god men endte med at koste en masse penge. Om det var den reelle årsag til salget af en af vores profiler, Stefan Bidstrup, skal ikke kommenteres her. Men det gav en masse unødvendig uro, som muligvis var medvirkende til et par nederlag mod henholdsvis Silkeborg (Endnu engang!) og Viborg. Bidstrup, der skiftede til en af de lavere rækker i engelsk fodbold, fik i øvrigt ikke den store succes og er siden købt tilbage til Danmark, hvor han begynder i AaB efter sommerferien.

Førstepladsen var for længst væk, men LFC lå stadig fint placeret i toppen af ligaen - en position, der blev cementeret med 2-1 sejren over AB i den sidste kamp i efteråret. Det var skønt at gå til vinterpause med en frisk sejr i bagagen, men der var et par spørgsmål, der nagede: Kontrakterne med Martin Johansen og Lars Larsen, der udløb i juni 2001, var ikke blevet forlænget.

Til afslutningsfesten blev Mikkel Bo Jensen fortjent valgt som efterårets spiller. Som beskrevet i artiklen om sæsonen 1999/2000 har Mikkel Bo gennem tiden været hårdt ramt af forskellige skader, hvor karrieren flere gange har været i fare, men i efteråret 2000 gik han nogenlunde fri og leverede mange fine præstationer. Han er samtidig lidt af en universal-spiller, der kan benyttes overalt på banen. Som regel er han dog placeret på midtbanen.

I begyndelsen af januar var der vanen tro indendørs fodbold i Brøndby Hallen. LFC røg som sædvanlig ud af turneringen lige inden de morsomme kampe. Til gengæld kunne vi så glæde os over vores cheerleaders, der vandt bronze i konkurrence med fem andre klubbers cheerleaders.

Senere samme måned blev der tegnet kontrakt med den norske spiller, Lars Bohinen, der var udset til erstatning for Stefan Bidstrup. Det virkede som om, Bohinen i begyndelsen havde lidt svært ved at blive spillet ordentligt ind på holdet, men det tegner nu til, han bliver en stor gevinst for os. Bohinen har en masse erfaring fra engelsk fodbold, hvor han har spillet i Nottingham Forest (93-95), Blackburn (95-98) og Derby (1998-2001).

Mikkel Bo Jensen
Lars Bohinen

Som optakt til foråret blev der spillet træningskampe mod Malmö FF (1-0 sejr), OB (0-1 nederlag), Frem (2-3 nederlag), Køge (7-2 sejr), B93 (3-2 sejr) og Viking Stavanger (0-1 nederlag). Som tilskuer blev det en kold omgang at overvære de nævnte kampe, hvad enten det var udendørs eller i træningshallen i Ballerup.

Samtidig dukkede økonomiske problemer igen op til overfladen bl.a. i form af en dommedags artikel i Tipsbladet, hvor forsiden var dækket af typerne: 'Kassen tom i Lyngby'. Det var naturligvis ikke morsom læsning, men samme dag kom der besked om, at klubben var blevet købt af speditør, Jørn Terkelsen, der i forvejen havde økonomiske interesser i et par spillere samt havde en fortid som aktiv spiller i klubben.

Terkelsen har høje ambitioner på LFC's vegne samt økonomiske planer, der endnu ikke er kendt i detaljer. Samtidig er det ikke nogen hemmelighed, at der skal ske forbedringer på Lyngby Stadion, hvis det stadig skal kunne bruges som fodboldstadion. Terkelsen har givet kommunen ét år til at finde en løsning - ellers vil man finde et andet sted at spille kampene. Det kommende år kan derfor gå hen at blive meget afgørende for hele klubbens fremtid.

Terkelsen har med sin ankomst også indledt et opgør med spiller-agenten, Karsten Aabrink, der efterhånden havde sat sig på flere af vores spillere. Dette opgør, der bl.a. bundede i utilfredshed over Aabrinks optræden omkring salget af Bidstrup, har givet en masse uro i form af mudderkastning i pressen – ligesom det må formodes ikke at have gavnet enkelte spilleres forhold til LFC.

Første kamp i foråret gjaldt HFK Sønderjylland (tidligere Haderslev), og det blev til tre sikre point til LFC. Blue Vikings var af sted i 3 busser, og det hele tegnede lyst og positivt. Desværre skulle det blive den eneste rigtige succes-oplevelse i over 2 måneder...

Siden fulgte 4 uafgjorte kampe, der bestemt ikke gav noget som helst avancement i tabellen. Specielt i 1-1 kampen mod HFK Sønderjylland på Lyngby Stadion blev regnet som den ultimative fiasko. Det var der sådan set ikke nogen grund til, for det hele skulle blive meget værre...

AB tog imod LFC i Gladsaxe 2. påskedag. AB, der ikke fik nogen stor sæson og længe kæmpede for at undgå nedrykning, spillede LFC totalt ud af banen. Nederlaget blev på 0-4, og det var faktisk billigt sluppet. Der var noget helt galt med indstillingen hos vores spillerne, og man havde mest lyst til at holde en længere pause fra fodbolden og LFC.

Det var efterhånden blevet så pinligt at være LFC-tilhænger, for holdet spillede det meste af foråret en rigtig kedelig gang fodbold, der udover en masse tabte point, var så tilskuerfjendsk, at det grænsede til det fornærmende. Spillerne havde absolut ingen kamp-gejst eller selvtillid, og de trak konstant hinandens niveau endnu længere ned med håbløse fejlafleveringer indbyrdes. Og scoret blev der næsten aldrig...

Efter yderligere 2 nederlag mod henholdsvis Silkeborg og Viborg var status for 3 kampe: 3 nederlag med en samlet målscore på 0-9!

Bunden var afgjort nået, og enhver chance for en fornuftig slutplacering var næsten væk. Det var lige før, det føltes som en sejr, da det lykkedes at få ét point mod Herfølge og endnu ét mod FC Midtjylland ude.

Så tabte vi 0-1 til AGF i Lyngby i en kamp, hvor det dog var som om, der var en spillemæssig fremgang med en del chancer til følge. Når vi er i krise, er det - som tidligere nævnt -  ofte en fordel at skulle møde Brøndby eller FCK. Ganske rigtigt leverede vores spillere et par fine præstationer mod både Brøndby og FCK, hvor Brøndby blev slået 2-1 ude, og det blev til 1-1 i Parken. Hvis spillerne kunne sætte sig selv lige så meget op til kampene mod andre hold, ville sæsonen have haft en noget mere lykkelig udgang.

De sidste to kampe mod OB og AaB blev tabt, og indtrykket af en rigtig skidt sæson var fuldbyrdet, selv om sejren over Brøndby dulmede lidt.

Hvorfor foråret blev sådan en katastrofe, er der nok flere årsager til. Flere bærende kræfter var ude i kortere eller længere tid med skader. Forsvars krumtappen Martin Birn nåede ikke at få spillet en eneste kamp. Frank Schoeman, der ellers har fået slået sit navn fast, forsvandt op til den famøse AB-kamp og var siden kun med i én kamp.

I det fremadrettede spil savnede vi Nichlas Hindsberg, der var ude det meste af tiden. Ligesom Christian Magleby, der slet ikke sås i efteråret kun nåede at få del i tre kampe. Til gengæld er han altid en fornøjelse at følge, når han endelig er på banen med sit besnærende spil.

Frank Schoeman
Christian Magleby

Medvirkende til det dårlige forår kunne også være det faktum, at Martin Johansen og Lars Larsen, der begge har domineret midtbanen, ikke skulle fortsætte i klubben. Johansen fortsætter i Farum efter sommerferien, mens Lars Larsen, allerede inden de sidste kampe, skiftede til AB.

Det er en situation, der forhåbentlig ikke vil blive gentaget alt for tit, at spillere, man på forhånd ved stopper, bliver ved med at være på holdet, selv om de har gang i kontakter med andre danske klubber. Når det er sagt, er det værd at takke specielt Johansen for den kæmpe indsats, han har gjort for LFC i de 3 år hans kontrakt med LFC varede - det var trist, det samarbejde ikke kunne fortsætte.

Martin Johansen
Rasmus Marvits

I stedet for de skadede spillere har andre fået chancen. Med Birn og Schoeman ude fik Rasmus Marvits lidt af et comeback. Marvits har ellers længe været ude i mørket, men da chancen bød sig, var han klar til at gribe den. Han har samtidig den store fordel som spiller, at han evner at spille flere pladser ligesom f.eks. Mikkel Bo og Ayeni Bosun. Alt i alt blev det 17 kampe i denne sæson for Marvits. Når Birn eller Schoeman vender tilbage til centerforsvaret, må han nok igen til at finde en anden plads at spille, men det bør heller ikke være umuligt for ham.

Ud af tilsyneladende ingenting dukkede en ny angriber, Niels Lodberg, op. Han fik hurtigt tilspillet sig en 3-årig kontrakt. Det er endnu ikke blevet til nogen mål, men ham kommer vi uden tvivl til at se meget mere til i den ny sæson.

I den sidste kamp mod AaB blev det endelig til debut for forsvarsspilleren, Jan Frederiksen, der blev talt en del om gennem det meste af foråret. Han er U/18 landsholdsspiller og har netop tegnet en 3-årig kontrakt med LFC.

Niels Lodberg
Jan Frederiksen

Ikke overraskende blev Per Fahlström valgt til Årets Spiller af Blue Vikings. Er der en spiller, der stort set altid leverer varen, er det Fahlström. Hans mange klasse-redninger har ofte holdt os inde i kampene, når det har set allermest sort ud. Han vil blive meget svær at undvære den dag, han stopper i Lyngby.

Per Fahlström