BV fester
2006
 17/03: Optaktsfest
2005
 25/11: Julefrokost
2004
 18/12: Julefrokost
2001
 07/12: Julefrokost
 02/12: Afslutningsfest
 19/07: Optaktsfest
 14/06: Afslutningsfest
 08/03: Optaktsfest
2000
 16/12: Julefrokost
 26/11: Afslutningsfest
 20/07: Optaktsfest
 28/05: Afslutningsfest
 10/03: Optaktsfest
1999
 21/11: Afslutningsfest
04-06-2001: BV's afslutningsfest på Kings Hat
Torsdag aften var det tid til at sige farvel til den gamle og håbløse sæson 2000/2001. Det er tydeligt, at mange tilhængere i øjeblikket vender klubben ryggen. I hvert fald har der aldrig i nyere tid været så få deltagere til en BV fest, mens spillerne var til stede.

Mange har nok følt, at der intet er at feste for, når LFC kun opnår en 9. plads. Andre vil bare demonstrere deres utilfredshed over tingenes tilstand ved at blive væk. Det er ikke nogen unaturlig reaktion...

Fra klubbens side deltog Poul Hansen, Martin Birn, Tobias Grahn, Christian Magleby, Andreas Havlykke og Niels Lodberg. Det blev Poul Hansen, der førte det store ord - og det er han ret god til.

For Poul Hansen begynder den nye sæson allerede nu. Både han og spillerne er vist godt klar over, at den forestilling, vi har været vidne til i foråret, ikke går én gang til.

Heldigvis var de fremmødte vikinger positive, så det kom ikke til pinlige optrin under PH's tale. Det skal dog ikke være nogen hemmelighed, at der i andre kredse af tilhængerskaren efterhånden er en meget stor utilfredshed med Poul Hansen. Der skal ikke mange tabte kampe til i den nye sæson, før kravet om hans afgang vil blive mere udtalt.

Martin Birn har som bekendt været skadet i snart et halv år. Han er tilsyneladende ved godt mod og netop begyndt at løbetræne igen. Birn havde medbragt et par spiller-trøjer, der blev kastet ud til tilhængerne. Man må sige, at han om nogen forstår at sevicere sine fans...

Per Fahlström blev, for anden gang i sin tid i Lyngby, valgt til Året Spiller af Blue Vikings. Det kan der ikke indvendes noget imod, for han har gjort det fint i foråret. Der arbejdes stadig på at finde en løsning, så han kan fortsætte i LFC efter nytår. Ellers var der ingen konkrete nyheder om spiller-indkøb eller lignende.

SJ