LFC Kampe 1998-2000
2. halvår 2000
1. halvår 2000
2. halvår 1999
1. halvår 1999
1998
 ¤ Kun referat
13-06-1999: LFC spillede 3-3 med AaB • Brandkamp i Ålborg
Søndag var det tid til næstsidste kamp i denne sæson, og dagens modstander var topholdet AaB. I tilfælde af AaB-sejr ville Mesterskabet under alle omstændigheder havne i Ålborg. Til kampen måtte Lyngby FC undvære både Morten Petersen og Martin Birn i centerforsvaret, hvilket naturligvis ikke øgede chancerne for gevinst til Lyngby. Disse spillere var dog erstattet af kompetente folk som Rasmus Marvits og Stefan Bidstrup. LFC's normale anfører, Martin Johansen, var efter længere tids karantæne tilbage på midtbanen.

Rammerne for kampen var perfekte: Solskin og masser af tilskuere. Det virkede dog som om, AaB havde lukket for mange ind! Som Lyngby-tilhængere måtte vi dele pladsen i tribuneafsnittet med AaB sympatisører. Det må sikkerhedsmæssigt betegnes som fuldstændigt uacceptabelt. Heldigvis var der ud over et mindre slagsmål ikke nogen problemer, men det var nærmest umuligt at bevæge sig rundt.

AaB startede som lyn og torden. Lyngby blev presset i bund, og allerede efter 7 minutter kunne Frank Strandli score til 1-0. Ville dette hurtige mål medføre den totale nedtur? Heldigvis ikke. På trods af en lang række dommerkendelser, der bestemt ikke gik Lyngbys vej, fik vores hold langsomt kæmpet sig tilbage i kampen. Dagens svinestreg blev begået efter 21 minutter af Frank Strandli, der kastede sig ind i ryggen på Per Fahlström. Rent overfald. At AaB-tilhængerne efter denne episode forfulgte vores målmand resten af kampen, virkede ikke specielt fair.

Efter den halve time bar Lyngby-chancerne endelig frugt, og Søren Hermansen udlignede til 1-1. Spillet bølgede frem og tilbage, men desværre trak AaB'erne det foreløbigt længste strå, da Strandli kort før pausefløjt scorede til 2-1.

I anden halvleg fik LFC en drømmestart. Først et giftigt dobbeltforsøg, hvor det for alvor brændte på hos AaB-målmand Jimmy Nielsen. Lidt senere, efter 5 minutter, kunne Ayeni Bosun udligne til 2-2. Han spillede i øvrigt endnu en gang en stor kamp, og var på trods af sin status som forsvarsspiller med i en del af spillet langt fremme på banen.

I de efterfølgende minutter diskede Fahlström op med en perlerække af superredninger, der viste hans store klasse. I den anden ende af banen lykkedes det Hindsberg efter 70 minutter, for første gang i kampen, at bringe LFC i front med 3-2. I første omgang var det svært at se, at bolden rent faktisk var gået i mål, men den var god nok, og vores jubel ville ingen ende tage.

Kunne dette sensationelle resultat holde? Desværre ikke. Søren Frederiksen fik, efter en lang række afbrændere, gang i scoringen igen. 3-3 blev kampens resultat, hvilket må betegnes som retfærdigt. Lyngby havde opnået et flot resultat, og spillerne blev naturligvis klappet fra banen. Alt i alt en kamp, der gav fuld valuta for pengene. Tillykke til AaB med Mesterskabet - det var fortjent.

På grund af resultatet af AB-SIF kampen, var ét point i dag til LFC ikke nok til at nærme sig bronze-medaljerne. SIF havde ellers ført 2-0 men tabte alligevel 2-4. For dårligt SIF! Da Brøndby samtidigt tabte 1-2 til Vejle, er vi nu kommet i den situation, at det kan blive nødvendigt at spille uafgjort med Brøndby i den sidste kamp onsdag den 16/6. AB må nemlig under ingen omstændigheder slutte foran Brøndby i den endelige stilling, hvis LFC skal med i UEFA-cuppen. Sådan er spillets regler.

På trods af denne problemstilling, vil sidste kampdag givetvis blive en oplevelse, hvor vi desværre også må sige farvel til Carsten Fredgaard.

SJ