LFC Kampe 1998-2000
2. halvår 2000
1. halvår 2000
2. halvår 1999
1. halvår 1999
1998
 ¤ Kun referat
30-09-1999: Lyngby FC ude af UEFA-Cup'en
Torsdag aften var det tid til returopgøret mod Lokomotiv Moskva på udebane. På forhånd lignede det en svær opgave, da Russerne havde vundet første opgør 2-1 i Lyngby. I fodbold kan alt som bekendt ske, og de Vikinger, der havde taget turen med til Moskva, var fulde af håb før kampen.

Til at heppe på Lyngby var der udover Vikingerne et antal personer fra den danske ambassade samt naturligvis LFC's ledelse og en del sponsorer. Desværre kunne ikke alle personer med blåt blod i årerne placeres samlet, da Vikingerne ikke måtte få adgang til sponsor-logen, hvilket ene og alene skyldtes nogle russeres trang til at gøre síg besværlige.

Vi blev placeret lige neden for sponsor-balkonen i et afsnit for os selv - troede vi. Efterhånden som kampstarten nærmede sig, væltede det ind i afsnittet med folk af anden observans end vores. Der var dog et ret massivt opbud af både politi og militær til at holde ro og orden.

Lyngby FC stillede op som følger: Per Fahlström, Lennart Lynge Larsen, Morten Petersen, Martin Birn, Ulrich Vinzents (58. Thomas Andie), Ayeni Bosun (39. adv. - 60. udv.), René Tengstedt (58. Kim Christensen), Martin Johansen (56. adv.), Christian Magleby, Nichlas Hindsberg og Søren Hermansen (76. Jimmi Lüthje) i front.

Efter en lidt famlende start kom der hurtigt gang i sagerne i begge ender af banen. Efter 5 minutter lynede Lokomotivs kontravåben og det blev til en afslutning ved siden af mål. Og nu gik det stærkt: Hindsberg og Johansen foldede sig ud med lækkert spil, hvilket desværre kun gav et hjørnespark, mens Fahlström i den anden ende fandt storspillet frem over for russerne, der igen og igen som en syndflod kom stormende mod vores mål.

Ind i mellem fik Bosun vist, hvorfor vi er mange, der tror, han går en stor fremtid i møde. Han kæmpede en heroisk kamp for at bryde Lokomotivs gentagne angreb. Han mestrer samtidig kunsten at kunne gå forbi den ene modstander efter anden, når han har erobret bolden.

Efter 20 minutter gik det galt, og Lokomotiv kom foran på et hovedstød. Stadion kogte - vi græmmede os. At man, samtidig med at være kommet bagud, skal finde sig i at blive hånet af modstanderfans rundt omkring en er næsten ikke til at bære...

Kort tid efter målet gik bølgen rundt på stadion. Selv om vi ikke følte os i stemning til at deltage, var det alligevel imponerende at opleve. På trods af et ikke udsolgt stadion gik bølgen rundt og rundt perfekt timet hele tiden.

Bølgen stoppede brat, da en Lokomotiv-spiller tilsyneladende nikkede Magleby en skalle. Det var umiddelbart svært at se, præcis hvad der skete. Pludselig lå Magleby og vred og vendte sig på græsset. Det var lige før man begyndte at mistænke ham for at overdrive smerterne en anelse...

Dommeren var dog ikke i tvivl: Rødt kort til Lokomotiv-spilleren.

Efter denne hændelse begyndte man at tro på det igen - samtidig med at frygten for de russiske tilskuere lurede lidt i baggrunden. Med diverse ufine håndbevægelser og truende tilråb skulle deres vrede af en eller grund gå ud over os Vikinger. Der var heldigvis ingen, der gik over stregen.

Efterfølgende var der to gode Lyngby-forsøg: Søren Hermansens hovedstød og Johansens lumske skud blev på mesterlig vis reddet af den russiske målmand, der som bekendt også brillerede i Lyngby for 14 dage siden.

I stedet for at komme ind i kampen igen med en udligning smed Lyngbys spillere det hele på gulvet i slutminutterne af 1. halvleg, hvor Lokomotiv scorede to hurtige på kontra inden for 2 minutter. Fahlström gjorde sådan set, hvad han kunne, men forsvaret solgte ham totalt. At han så burde have haft et frispark i forbindelse med det ene af målene, er en anden historie.

Løbet var reelt kørt nu, og man gik til pause med bange anelser. De russiske tilskuere var derimod helt oppe at køre.

Flere mål blev det ikke til i kampen. Russerne virkede ikke lige så farlige som i 1. halvleg, mens LFC havde det meste spil. Specielt Bosun kæmpede og kæmpede. Med et gult kort fra første halvleg begyndte han mere og mere at læne sig op af et rødt. Hans kontante tacklinger blev efter 60 minutter belønnet med et rødt kort, hvilket sådan set var i orden. Bosun virkede meget ked af det bagefter, men sådan er livet.

De øvrige 10 spillere kæmpede bravt videre, men kunne ikke passere Lokomotiv-målmanden. Hindsberg var meget tæt på i det 78. minut med et brag af et frispark fra kanten af feltet, men den målmand er bare for god...

Facit: Exit Lyngby med samlet 1-5.

Det er selvfølgelig ærgerligt at festen er slut nu, men det er ingen skam at tabe til en bedre modstander. At trække en svær og samtidig uattraktiv modstander rent publikumsmæssigt er der ikke noget at gøre ved.

På søndag gælder det Silkeborg IF på hjemmebane, og vi kan kun håbe, at spillerne når at blive ordentligt restituerede såvel fysisk som psykisk.

Til slut vil det være på sin plads at sende en venlig hilsen til LFC's ledelse og PFA for deres støtte til vores tur. Vi har alle fået et minde for livet.

SJ