Kampe
LFC 2. halvår 2001
LFC 1. halvår 2001
LFC 1998 - 2000
18-03-2001: LFC og AaB spillede uafgjort 0-0
På en ualmindelig kold og ubehagelig søndag eftermiddag skulle LFC forsøge at hente yderligere 3 point for at holde trit med resten af topholdene i FKL. Kampen blev vist direkte på 3+, men der var trods alt omkring 2600 tilskuere til kampen, som bestemt ikke blev nogen stor fornøjelse at se på.

På forhånd kendte man resultaterne fra dagens fire andre FKL-kampe, og det var absolut ikke resultater, der passede os. Dagens lidt magre point udbytte har ikke bragt os nærmere 1. pladsen, men vi ligger trods alt stadig placeret i den morsommere ende af tabellen.

Lyngby FC line-up: Per Fahlström, Lennart Lynge Larsen, Ayeni Bosun, Frank Schoemann, Morten Petersen, Martin Johansen, Lars Bohinen (83. Rasmus Marvits), Nichlas Hindsberg (60. Mikkel Bo Jensen), Lars Larsen, Andreas Havlykke (69. Tobias Grahn), Kim Christensen.

Advarsler: Ayeni Bosun, Lennart Lynge Larsen og Andreas Havlykke.

LFC begyndte dagens kamp ganske lovende med et par farlige forsøg, men det var som om gassen lige så stille gik af ballonen. I de sidste minutter af kampen havde AaB et par uhyggelig store chancer, der heldigvis på det skammeligste blev misbrugt. Undervejs viste Fahlström flere gange klassen med flere særdeles fine redninger. Alt i alt var det uafgjorte resultat retfærdigt, selv om ingen af holdene kan bruge ét point til så meget.

Næste kamp er først om 14 dage og gælder OB på udebane - tør vi håbe på en gentagelse af sidste besøg i Odense, hvor vi vandt 3-1? - Man har da lov til at håbe.

Allerede på onsdag er der mulighed for at ses igen, da klubben har indkaldt til møde med Vikingerne. Det skal blive spændende at møde bl.a. Jørn Terkelsen og Poul Hansen for at høre lidt om deres visioner for fremtiden.

Peg på billederne for at få en kort beskrivelse.

SJ
Nichlas Hindsberg
Mikkel Bo Jensen og Tobias Grahn
Poul Hansen
Haakon indøver de sidste dansetrin inden kampen begynder
Crepe-rulle TIFO
Spillerne hilser på publikum
Spillerne hilser på hinanden
Kim Christensen ser ud til at være klar...
Kim Christensen med Lars Larsen i baggrunden
Kim Christensen holder bolden inden for banen
Andreas Havlykke
Lars Bohinen og Morten Petersen
Kim Christensen forsøger at vriste sig fri
Kim Christensen i hovedstøds duel
Ayeni Bosun i angreb!
Lars Bohinen på vej til pause
Ayeni Bosun og Morten Petersen på vej til pause
Lyngby FC's cheerleaders og Haakon underholder i pausen
Nichlas Hindsberg ser ikke tilfreds ud...
Per Fahlström
Andreas Havlykke ser gult - og natten er ved at sænke sig over Lyngby Stadion