Kampe
LFC 2. halvår 2001
LFC 1. halvår 2001
LFC 1998 - 2000
12-04-2001: Kun ét point mod HFK
Torsdag var det endnu engang blevet tid til Superliga-fodbold. I mandags var det topholdet FCK, der var på besøg. I dag var det bundholdet HFK Sønderjylland, som vi har vundet 2 gange over i denne sæson, der kom på besøg. Man kunne derfor med god ret sætte næsen op efter 3 point på forhånd. Sådan skulle det absolut ikke gå - suk - da HFK ikke ville lade vores spillere få en succes-oplevelse.

Knapt 1700 tilskuere var mødt op til et ualmindeligt trøstesløst Lyngby Stadion, hvor der blæste en iskold strid vind - til tider blandet med slud.

1. halvleg blev et nyt rædselsfuldt kapitel i et forår, hvor vi ikke har tabt - men bestemt heller ikke har imponeret. Stik imod alle odds kom HFK på 1-0 - en stilling de forståeligt nok ønskede at fastholde. Der var chancer til LFC, men vores angribere er stadig alt for uskarpe, når det gælder.

2. halvleg blev trods alt bedre, og LFC fik fortjent udlignet ved Bradley. Nu måtte vendepunktet da komme? - Det gjorde det desværre ikke. Chancerne var der, men det kunne i og for sig ligeså godt have været HFK, der havde fået alle 3 point, hvilket ville have været katastrofalt pinligt.

Heldigvis var der flere andre uafgjorte kampe i runden, så vi tabte ikke så meget terræn, som først frygtet. Men man kan vist godt konstatere, at der snart skal til at komme nogle sejre, hvis ikke vi helt skal hægtes af topstriden.

Allerede på mandag skal vi møde AB i Gladsaxe i en kamp, der kan blive meget afgørende for begge klubber. Heldigvis er det ikke os, der ligger i nedrykningsfare...

Lyngby FC Line-up: Per Fahlström, Lennart Lynge Larsen, Morten Petersen, Frank Schoeman (46. Rasmus Marvits), Ulrich Vinzents, Lars Bohinen, Ayeni Bosun (46. Lars Larsen), Martin Johansen, Tobias Grahn (46. Kim Christensen), John Bradley og Andreas Havlykke. Bemærk trippel-udskiftningen i pausen!

Advarsel: Lars Larsen.

SJ
Rasmus Marvits
Christian Magleby - desværre kom han ikke i kamp i dag
Haakon har vist gang i et eller andet...
Ulrich Vinzents
Ayeni Bosun og Morten Petersen
John Bradley i hovedstødsduel
Ayeni Bosun og Lars Bohinen
Morten Petersen
Frank Schoeman med ryggen mod muren
John Bradley endnu engang i luften
Ayeni Bosun
John Bradley August
Underholdning i pausen
Lars Larsen og Kim Christensen varmer op i pausen
Lyngby har fået frispark
John Bradley med Lars Larsen i baggrunden
Martin Johansen
Lennart Lynge med Lars Bohinen i baggrunden
En ualmindelig vred Poul Hansen i slutminuterne af kampen
Lennart Lynge er gået med frem til et LFC-hjørnespark