Kampe
LFC 2. halvår 2001
LFC 1. halvår 2001
LFC 1998 - 2000
16-04-2001: LFC tabte 0-4 til AB
Efter en længere række dårlige kampe, hvor der trods alt blev reddet ét point i land i hver kamp, var det mandag eftermiddag tid til et besøg hos bundholdet AB i Gladsaxe - under rammer, der er næsten ligeså triste som i Lyngby.

AB har også været inde i en dårlig stime, hvor det ikke er blevet til mange mål. Det havde man så taget konsekvensen af og købt en af FCM's angribere, Christian Lundberg op til dagens kamp.

Det blev en katastrofal kamp for LFC. Vi tror hele tiden, at nu må bunden være nået - som f.eks. efter kampen mod HFK i torsdags - men desværre må det konstateres, at LFC i øjeblikket er ved at komme ind i en nedadgående spiral, der giver kraftige associationer til sidste sæsons dødsstyrt i tabellen, hvor en behagelig topplacering i vinterpausen blevet soldet væk efter en række forfærdelige kampe i foråret.

Det kan virke utroligt, men faktisk var vi gennem længere tid placeret på første-pladsen i FKL i efteråret 2000. Den placering kom netop efter en snæver 1-0 sejr over AB i Gladsaxe. Alle har talt om mesterskabs-chance eller i det mindste medalje-chance til LFC i denne sæson - men lad os være helt realistiske: Som spillet kører i øjeblikket, er vi ikke gode nok og fortjener ikke en topplacering.

Heldigvis har vi så mange point, at vi ikke er i nærheden af nedrykning, så på den front er vi ikke pressede. Men det er klart, at det dårlige spil vil koste på andre områder. Engang klarede holdet sig igennem på lynhurtigt kontra-angreb og en gejst blandt spillerne, som var en fornøjelse at se på. Nu er disse kvaliteter væk: Spillerne småskændes og spillet er hamrende forudsigeligt og utrolig kedeligt at se på. Det bliver ikke nemmere at skaffe flere Lyngby-tilhængere, som tingene er nu...

Har det været prisen værd at ofre den gamle spillestil for at forsøge at kunne styre kampene? - Nok ikke, for som det er nu, styrer vi intet som helst og er totalt ufarlige på kontra-angreb, fordi det simpelthen ikke går hurtigt nok. Det er fint nok at spille med noget, der ligner 3 angribere, men det betyder blot at midtbanen bliver alt for tynd.

Det er svært at sige, hvad klubben skal gøre i den nuværende situation, men måske var det en idé at få fat på en mål-tyv, der kan og vil noget på egen hånd. Det er kun blevet til 2 mål i de sidste 5 kampe, og det er alt alt for lidt. Det skal naturligvis bemærkes, at vores nuværende angribere ikke får meget at arbejde med fra midtbanen.

Om kampen i dag bør det i øvrigt bemærkes, at AB nemt kunne have vundet større, idet der var flere forsøg på overliggeren og stolpen, mens vi praktisk taget ingen chancer havde...

Lyngby FC Line-up: Per Fahlström, Ayeni Bosun, Lennart Lynge Larsen (62. Jari Pedersen), Morten Petersen, Ulrich Vinzents, Lars Bohinen, Mikkel Bo Jensen, Martin Johansen, Kim Christensen, John Bradley og Andreas Havlykke (50. Rasmus Marvits).

Advarsler: (38.) Andreas Havlykke og (44.) Lars Bohinen.

SJ
Thomas Andie
Mikkel Bo Jensen
Rasmus Marvits
Jari Pedersen
Klar til kamp? - Desværre ikke!
Lennart Lynge
Mikkel Bo Jensen og Lennart Lynge Larsen
John Bradley og Andreas Havlykke
Mikkel Bo Jensen og Morten Petersen
Ulrich Vinzents