Kampe
LFC 2. halvår 2001
LFC 1. halvår 2001
LFC 1998 - 2000
22-04-2001: LFC tabte 0-2 til SIF
Efter dagens nederlag mod Silkeborg kan det kort og kontant konstateres, at vi nu for alvor er i krise. Vi har opnået 4 point i 6 kampe og scoret sølle 2 mål. Vi kan glemme alt om mesterskab og medaljer, da vi nu er tabt af førerfeltet og efterhånden er raslet ned på en 6. plads.

Det er naturligvis deprimerende endnu engang at skulle se det hele falde fra hinanden som i sidste sæson, men vi skal være seriøst glade for de point, der blev samlet sammen i efteråret, så vi ikke behøver at tænke i nedrykningsbaner.

Der var lyspunkter i forhold til den pinligt ringe indsats mod AB i sidste uge. Således var der inden for de første 10 minutter flere forsøg til LFC end i hele AB-kampen. Men det hjælper bare ikke, når man ikke kan score.

Silkeborg spillede effektivt og var især farlige på deres talrige hjørnespark, hvor en masse folk blev sendt med op. Måske fordi de ved, at LFC ikke for tiden har meget at byde på, hvad angår kontraspillet. Enten går det alt for langsomt, så modstanderens forsvar er kommet på plads, eller også spilles der en masse lange bolde frem, som Bradley måske får headet videre - men der er bare ikke nogen til at tage imod...

Da SIF kom foran 2-0 i begyndelsen af 2. halvleg var løber reelt kørt. Vores spillere havde indtil da ellers vist en indstilling til kampen, der var bedre end længe set. Lennart Lynge, der efterhånden har stået model til meget kritik, virkede opsat på at gøre et godt indtryk og var med i meget af spillet frem ad banen - desværre uden det kunne vende slagets gang.

Næste kamp gælder Viborg ude, og det bliver nok ikke mange busser, Blue Vikings kan sende af sted til den begivenhed...

Lyngby FC Line-up: Per Fahlström, Lennart Lynge, Rasmus Marvits, Morten Petersen, Ulrich Vinzents, Ayeni Bosun (70. Andreas Havlykke), Lars Larsen, Mikkel Bo Jensen (78. Tobias Grahn), Martin Johansen, Kim Christensen og John Bradley.

Advarsler: 69. Martin Johansen og 86. John Bradley.

SJ
Tobias Grahn
Rasmus Marvits i duel
Rasmus Marvits med Lennart Lynge i baggrunden
Hjørnespark til SIF
Mikkel Bo og Lennart Lynge
Børnebjørnen ser altid glad ud - det må være rart at have det på den måde...
Ayeni Bosun i duel
Rasmus Marvits forsøger sig med et frispark
Rasmus Marvits igen i centrum
Trængsel foran Lyngby-målet
Lennart Lynge
John Bradley
Bradley får med armen begået frispark mod en SIF-spiller - ærgerligt nok, for bolden blev sendt i nettet kort efter...
Andreas Havlykke
Tobias Grahn
Andreas Havlykke
Bosun  må med bøjet hovede forlade banen
Tobias Grahn