Kampe
LFC 2. halvår 2001
LFC 1. halvår 2001
LFC 1998 - 2000
17-05-2001: LFC tabte 0-1 til AGF
Nedturen vil bare ingen ende tage. Vi har ikke vundet en kamp på Lyngby Stadion i år, og heller ikke i dag skulle vi smage sejrens sødme. AGF kom hurtigt foran i en situation, hvor stolpen ellers reddede i første forsøg.

Lyngby sad på det meste af spillet, og der var da forsøg, som burde have givet mål. I begyndelsen af anden halvleg fik Tobias Grahn faktisk bolden i mål, men han var off-side.

Bedste forsøg stod indskifteren, Niels Lodberg, for. Et herligt skud, der burde have fortjent en bedre skæbne end at blive reddet til hjørnespark. Lennart Lynge havde et hjørnespark, der var tæt på at gå i mål o.s.v. o.s.v - men i sidste ende er det jo kun målene, der tæller...

Vi er inde i en ond spiral, hvor intet lykkes for tiden. Det har været sjovere at være Lyngby-tilhænger, men de, der står pinslerne ud, vil forhåbentligt gå styrket ud på den anden side.

På mandag gælder det Brøndby ude. Vi har ikke meget at spille for - andet end æren. Ære er desværre et begreb, ikke alle fodboldspillere kender til.

Lyngby FC line-up: Per Fahlström, Lennart Lynge Larsen, Morten Petersen, Rasmus Marvits, Thomas Andie (74. Ayeni Bosun), Tobias Grahn (60. Martin Johansen), Lars Bohinen, Andreas Havlykke, Lars Larsen (79. Niels Lodberg), John Bradley og Kim Christensen.

Advarsler: Thomas Andie, Lars Bohinen og Lennart Lynge.

SJ
Hvad nu Poul?
Niels Lodberg
Rasmus Marvits støtter sig til Morten Petersen
Dagens kampmaskot, Christian Sørensen, sammen med Lars Bohinen
Christian kender vi også som en meget trofast Lyngby-tilhænger, der næsten altid er med til kampene
Morten Petersen og Rasmus Marvits
Lars Bohinen ved at blive klemt
Rasmus Marvits til tælling
Thomas Andie kører en AGF'er hele vejen ind i hjørneflaget
Rasmus Marvits
John Bradley tæt på, men...
Gult kort til Thomas Andie
Lyngby-spillere: Andreas Havlykke, Lennart Lynge og Morten Petersen
Underholdning i pausen
Underholdning i pausen