Kampe
LFC 2. halvår 2001
LFC 1. halvår 2001
LFC 1998 - 2000
07-07-2001: LFC vandt 3-2 over AB i en træningskamp
Opladningen til den ny sæson er nu i fuld gang. Lørdag var det tid til den obligatoriske træningskamp mod ærkerivalerne, AB. På grund af dårlige baner i Lyngby, var kampen flyttet til Gladsaxe.

Det blev en varm omgang for spillerne og tilskuerne, men der var meget at glæde sig over som Lyngby-tilhænger. Det virkede som om, tavlen nu er visket ren, og spillerne udviste specielt i 1. halvleg en herlig gejst, hvor AB ikke havde meget at komme med.

Da både Fahlström og Fallentin er ude med skader, var der på målmands-pladsen debut til Ulrik Lindstrøm, der i øjeblikket er på prøve i Lyngby. Han kommer ligesom Havlykke fra Jægersborg.

Som sagt var 1. halvleg en fornøjelse. Magleby scorede efter 20 minutter til 1-0. Få minutter senere blev det 2-0 ved hjemvendte Mads Junker - hvor er det godt at se ham hjemme igen...

Efter 34 minutter blev det 3-0 - angiveligt på et AB-selvmål.

2. halvleg blev ikke den helt store oplevelse. Lyngbys spillere virkede tilfredse og lod AB komme lidt tilbage i kampen. AB fik reduceret 2 gange, men mere blev det heldigvis ikke til. Selv om det kun var en træningskamp, var det rart at prøve igen at vinde en kamp - ligesom det er en udsøgt fornøjelse, når det er AB, det går ud over...

På tirsdag er der en ny træningskamp - denne gang mod B93 på Hillerød Stadion.

Lyngby FC line-up: Ulrik Lindstrøm, Lennart Lynge Larsen, Rasmus Marvits, Morten Petersen, Ulrich Vinzents, Lars Bohinen, Christian Magleby, Kim Christensen (65. Jari Pedersen), Tobias Grahn (65. Jan Frederiksen), Mads Junker og Andreas Havlykke (28. Niels Lodberg).

Advarsler til Lyngby FC: Kim Christensen og Lennart Lynge.

SJ
Lars Bohinen med Magleby i baggrunden
Ulrik Lindstrøm på prøve i LFC
Christian Magleby forsøger at snyde en AB'er
Christian Magleby, Kim Christensen og den tidligere LFC'er, Lars Larsen, der ikke ser helt tilfreds ud
Rasmus Marvits
Tobias Grahn med Jørn Terkelsen i baggrunden
Niels Lodberg og Mads Junker efter sidstnævntes scoring
Pause i skyggen
Mads Junker
Christian Magleby
Niels Lodberg
Morten Petersen
Lodberg header væk foran eget mål
Koncentration foran Lyngby-målet
Jan Frederiksen
Jan Frederiksen iler Lennart Lynge til undsætning
Jan Frederiksen
Ulrich Vinzents kigger på bolden
Lennart Lynge i aktion