Kampe
LFC 2. halvår 2001
LFC 1. halvår 2001
LFC 1998 - 2000
04-11-2001: LFC spillede uafgjort, 1-1, med Viborg FF
Søndag gik turen til Viborg efter en række tabte kampe. Lyngby FC's situation ser meget håbløs ud nu, men Blue Vikings var alligevel af sted i en mindre bus. Det blev en tur, der på godt og ondt vil gå over historien.

På turen over blev der drukket igennem lige fra begyndelsen. Der blev sunget mange hyldest sange til LFC - ligesom den obligatoriske sang til Martin Birn, som vi alle savner meget. Som noget helt usædvanligt blev der også sunget smædesange mod en af LFC's spillere, der angiveligt havde ført sig meget illoyalt frem i nattelivet mod Poul Hansen og LFC. For god ordens skyld skal det nævnes, at vedkommende ikke figurerede i dagens opstilling.

Vores spillere leverede en god indsats - omstændighederne taget i betragtning. Dels var det et frygteligt regnvejr - dels har spillerne endnu ikke modtaget deres løn. LFC havde ikke mange chancer i kampen. Vinzents havde et forsøg på overliggeren, og Stefan Schmidt bragte LFC i front på sin anden sæson-træffer. Viborg havde mange kæmpe chancer - men scorede heldigvis kun én gang til slutresultatet 1-1 mod slutningen. Fallentin stod en rigtig god kamp i dag!

På grund af ombygning af Viborg Stadion (Her kan tingene åbenbart godt lade sig gøre...) skulle vi stå sammen med folk fra Viborg. Det var bestemt ikke nogen succes, og deres vagter styrede intet som helst. Et af BV's prominente medlemmer måtte oven i købet lide den tort at blive smidt ud, hvilket vi var flere, der blev ret sure over.

For lige at sætte prikken over i'et blev Havlykke smidt ud mod slutningen af kampen, men det kunne vel ikke overraske, da dommeren hed Johnny Røn. Han skal som bekendt altid gøre sig bemærket...

Selv om det var ærgerligt, at føringen ikke holdt hjem, var vi glade for ét point, så vi stadig ligger over nedrykningsstregen. Til gengæld tog stemningen en meget negativ drejning, da BV's formand på hjemturen kunne meddele, at Ballerup havde trukket sig fra forhandlingerne om en fælles fremtid med LFC.

Flere brød grædende sammen, og det var ærlig talt svært at sige trøstende ord til dem, for det hele virker så håbløst nu. I skrivende stund vides det ikke, om vi styrer direkte mod en konkurs, eller om der kommer en feberredning i sidste øjeblik.

Lyngby FC line-up i dagens kamp: Claus Fallentin, Lennart Lynge, Morten Petersen, Frank Schoeman (39. Nichlas Hindsberg), Ulrich Vinzents, Niels Lodberg (63. Andreas Havlykke), Stefan Schmidt, Mikkel Bo, Ayeni Bosun, Rasmus Marvits og John Bradley.

Udvisning: 84. Andreas Havlykke.

SJ
Stefan Schmidt, Mikkel Bo, Lennart Lynge, John Bradley og Frank Schoeman
Stefan Schmidt og Niels Lodberg
Niels Lodberg
Mikkel Bo Jensen
Lennart Lynge
Niels Lodberg i front
Thomas Andie og John Bradley
Duel på midten
Regnen hamrer ned over spillerne
Stefan Schmidt hamrer til bolden
Thomas Andie og John Bradley i duel
Lennart Lynge
VFF's cheerleaders
Underholdning i pausen
Underholdning i pausen
Rasmus Marvits
Nichlas Hindsberg
John Bradley tæt på...
Ayeni Bosun angribes bagfra
Morten Petersen
Tunge skyer over Viborg Stadion