Gå til forsiden af LB Galleriet
02-06-2010: Lyngby tabte 1-4 til Skive (1/2)
Det er efterhånden over 4 år siden, der sidst har været bragt nyt materiale på LB Galleriet. Hvis ikke siden skal dø helt ud og forsvinde i glemslen, er det på tide med nogle nye billeder. Undertegnede, der har været fuldstændig væk fra fodboldens verden i de forløbne år, valgte at aflægge Lyngby Stadion et besøg onsdag aften, hvor Skive kom på besøg.

For at gøre lang og noget pinefuld historie kort, var det måske ikke den allerbedste kamp at vælge, da næsten intet fungerede på banen for spillerne. Lyngby ligger dog stadig godt til i tabellen, så en oprykning er bestemt ikke umulig, selv om man ikke selv afgøre det længere. Dømt alene ud fra kampen i dag, vil det måske være meget fornuftigt med et år mere i 1. Division...

Der er ikke ændret så meget på stadion i de forløbne 4 år - andet end nogle ekstra hegn og et par store resultattavler, hvoraf den ene ikke så ud til at virke. Der er heller ikke blevet kortere ind til banen siden sidst, så ud fra et fotografisk synspunkt er forholdene ikke helt ideelle.

Som forventet er dagens billeder ikke af samme kvalitet som tidligere taget inde fra løbebanen. Planen er dog alligevel en gang imellem at kigge forbi og prøve at få det bedste ud af de forhold, der nu engang er. På sigt kan man håbe på, at der bliver bygget et nyt stadion, så alle kan komme tættere på begivenhederne på banen.

På den positive side skal bemærkes, at det var ganske hyggeligt at benytte lejligheden til at hilse på gamle venner før og efter kampen - det føltes godt at være tilbage.

Vejret var glimrende, og der var gratis adgang til dagens vigtige kamp, så næsten 2900 tilskuere var mødt op.

LB line-up: Rune Pedersen, Marc Møller, Morten Petersen, Ayoub Sørensen, Kasper Kristensen (46. Emil Larsen), Kim Aabech, Christian Gytkjær (46. Lasse Rise), Patrick Mortensen, Nicolai Melchiorsen, Brian Hamalainen og Jakob Egeris.

Neden for kan ses et udvalg af billeder fra dagens kamp - flere kan findes i 'Download'-sektionen.
Peg for en kort kommentar.

SJ