Gå til forsiden af LB Galleriet
06-07-2010: Lyngby - Silkeborg (1/2)
Tirsdag eftermiddag var det tid til den første træningskamp i forberedelserne til den nye sæson i Superligaen. På modstanderholdet, Silkeborg, var der gensyn med en gammel kending af Lyngby - nemlig Christian Holst. I dag scorede han heldigvis ikke.

Lyngby stillede op som følger: Nicklas Højlund, Brian Hamalainen, Cheikh Sarr, Jakob Egeris, Jeppe Brandrup, Ayoub Sørensen, Anders Christiansen, Morten Bertolt, Lasse Rise, Patrick Mortensen og Emil Larsen.

Som det ses er en ny spiller stødt til truppen i form af Morten Bertolt, der senest har spillet for SønderjyskE.

Lyngby fik en fin start på kampen i form af en scoring af Ayoub Sørensen efter få minutter - desværre udlignede Silkeborg kort efter. Lyngby kom igen i front med 10 minutter tilbage af halvlegen - målscorer Lasse Rise.

Til 2. halvleg blev der skiftet kraftigt ud - blandt andet med nogle spillere, der er på prøve i øjeblikket. Af kendte spillere sås: Morten Petersen, Marc Møller, Kasper Kristensen og Kim Aabech.

Silkeborg satte sig efterhånden på kampen og fik udlignet til slutresultatet 2-2 med et kvarter tilbage. Vel alt i alt et meget godt resultat.

Neden for kan ses et udvalg af dagens billeder - peg for en kort kommentar.

Flere billeder kan findes i 'Download'-sektionen - udvalgte billeder af de enkelte spillere kan findes i 'Truppen'.

SJ